Vi har i denne weekend været en tur i hovedstaden for at fejre min lillebrors 21 års fødselsdag. Hans kæreste var på skiferie, så vi synes det var synd at han skulle være alene en hel uge. Derfor tog mine forældre, Mike, Stella og jeg turen over broen fredag morgen. Min bror var på job da vi ankom, så vi gik en tur i Frederiksberg Have som ligger lige overfor deres lejlighed. Til aften bestilte vi burger fra Halifax og hyggede foran fjerneren inden sengetid. Lørdag var der lækker morgenbord, hvorefter den stod på lidt shopping i Frederiksberg centeret, og senere skulle min bror spille træningskamp som mine forældre og Mike tog ud for at se. Til aften lavede min mor lækker mad og den stod igen på hygge i lejligheden. Søndag morgen havde min bror så fødselsdag, hvor der blev sunget fødselsdagssang på sengen og mine forældre havde igen disket op med lækker morgenmad.
Midt i al familiehygge og fødselsdag fulgte vi nyhederne tæt i fjernsynet. Det var så surrealistisk at Danmark blev ramt af terror, og det var skræmmende at være så tæt på.
Jeg synes i forvejen, at det var utrygt at bevæge sig rundt på Frederiksberg med sin lille baby i barnevognen pga trafikken. Terrorangrebet gjorde mig bestemt ikke mere tryg, så jeg var konstant på vagt i menneskemyldetet.
Det var helt rart at komme hjem til det trygge Jylkand søndag aften, og jeg priser mig lykkelig for at bo i en lille by, hvor man trygt kan gå tur med barnevognen uden at bekymre sig for meget over trafikken.
På trods af skyderierne, havde vi en super dejlig weekend i staden og det var skønt endelig at se hvor min bror og svigerinde bor. Både lejligheden og området omkring - de kunne ikke bo tættere på skole, metro, Frederiksberg Have, shopping center og indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar