STOR PIGE I NY SENG

For et par uger siden valgte vi, at Stella skulle fra tremmesengen og over i en juniorseng. For det første har hun aldrig været god til at sove i sin egen seng, så måske hun ikke brød sig om tremmesengen? - og for det andet var pladsen nu ved at være trang i den lille tremmeseng. 

Jeg brugte noget tid på at Google diverse juniorsenge. Det er nemlig ikke bare lige sådan at finde den rigtige. Jeg ledte efter en med "kant" på begge sider ved hovedgærdet, den skulle være hvid, til en overkommelig pris og så skulle den passe til Stellas værelse og stilen i det. 

Valget faldt på denne fine seng som vi er ovenud tilfredse med. Stella var med på sidelinjen da farmand samlede den og hun nævner det hver gang hun skal i seng: "far lavet den", siger hun. Det må hun være stolt af :-)

Derudover vil hun rigtig gerne op og putte i den når vi kommer til sengetid. Hun har sovet 100% igennem i den én gang. Hun vågner næsten hver aften et par timer efter hun er faldet i søvn. Og selvom hun selv kan kravle ud af sengen og komme ind til os, så gør hun det ikke. Hun vågner bare og kalder på os. Ofte ender hun inde hos mig/os da hun bruger meget lang tid på at falde i søvn igen når hun først er vågnet. Hun putter sig gerne ned hvis man bliver inde hos hende, men når man så lister ud efter 10-15 min fordi man tror hun sover, så sætter hun sig op og bliver ked af det. Derfor ender det oftest med at hun kommer ind i vores seng fordi det er det nemmeste når vi skal tidligt op og ikke orker at kæmpe så sent. Hun sover faktisk også igennem når hun ligger inde i vores seng - hver gang stort set. Hun kan selvfølgelig sommetider vågne en enkelt gang fordi hun ikke kan finde sin sut, men sover igen så snart hun får sin prop :-) 

Hun er en lille tryghedsnarkoman og det er da også vældig hyggeligt at putte med hende, og det er intet problem til hverdag når det kun er hende og mig. Jeg håber og tror på, at hun pludselig sover igennem i sin egen seng over flere nætter i træk når hun er klar til det.

FØRSTE BUSTUR

Vores lille Stella er ret fascineret af store maskiner; traktorer, busser, motorcykler og lastbiler. Derfor skulle hun selvfølgelig have sin første bustur i dag. Stella og jeg steg på bussen 10.08 i formiddags og vi satte os aller bagest. Mike kørte i bil bagved, hvis hun nu ik brød sig om det eller bare ikke kunne sidde stille. Dog klarede hun hele turen til UG. Det var en lille ting at gøre, men en kæmpe oplevelse for sådan en lille størrelse, og det er bestemt ik sidste gang vi skal prøve det. 

Efter den vellykkede bustur, tog vi alle tre på café, hvor vi spiste lækker brunch. Vi har nydt søndagen, og i morgen starter min uge hårdt med en laaaang dag på job - hurraaaaa!? 

AALBORG ZOO

Igår besøgte vi Aalborg Zoo sammen med Stellas mormor og morfar. Et par dage forinden havde vi fortalt Stella hvor vi skulle hen, og hun snakkede ikke om andet end aber, giraffer og elefanter. Hun glædede sig virkelig! 

Vi havde vejret med os, og vi nød vores medbragte madpakke i den smukke have. 

Vi har tidligere haft Stella med i Givskud og det var ikke ligefrem en succes. Dyrene var for langt fra hinanden og gemte sig under safarien, så det var lig med en meget utålmodig Stella. Hun skal være noget ældre før det bliver sjovt. 

Hun er en stor dyreelsker, så nu skulle Aalborg Zoo testes - den var en kæmpe succes!

Dagen foregik i Stellas tempo og hun elskede alt ved det. Hun nød at have sin mormor og morfar med som virkelig hyggede om hende hele vejen. 

Efter en lang og dejlig dag igår, har vi i dag skruet tempoet helt ned og hygget hjemme. Stella er pludselig blevet forkølet hen over natten, så både øjne og næse løber, og hun havde en smule feber efter sin middagslur. Så nu krydser vi fingre for at en god nattesøvn kan kurere det, så vi er klar til en ny uge.

SOMMERFERIE OG NYT JOB

Efter 14 dages sommerferie er jeg nu startet på nyt job. Jeg startede den 1. august på 30 timer i en lille privat institution med både vuggestue og børnehave. Jeg er ved at sluge alle de nye informationer og indtryk jeg har fået her de sidste to dage. Det er dejligt at være igang igen, og jeg ser frem til det næste år hvor jeg med sikkerhed har fast arbejde.

Planen var egentlig at min lille familie og jeg ville holde sommerferie sammen i uge 32+33, men da jeg pludselig fik job måtte vi holde ferie hver for sig i år. Stella har haft nogle fridage fra gæstedagpleje den første uge og i sidste uge fik hun weekend allerede fra onsdag. Og så holder hun ferie med Mike hele næste uge, så hendes ferie har været lidt klatvis, både med mor og far. 

Vi har været gode til at udnytte vores weekender sammen, hvor vi har været på små ture med Stella, bl.a. i Legoland, Jesperhus og vi sluttede af med en overnatning på Himmerland Golf og Spa Resort, hvilket virkelig var tiltrængt. Jeg slapper simpelthen ikke af når jeg er hjemme, for der er altid noget praktisk at gøre. Dette var en dejlig måde at afslutte min ferie på, og batterierne er nu ladet op.

Dermed en lidt utraditionel sommerferie for os i år. Vi udnytter det på bedste vis og satser på en sommerferie sammen til næste år. 

VENINDERNE

Det er efterhånden længe siden vi har været i mødregruppe. Efter vi alle afsluttede vores barsel og kom ud i det virkelige liv igen, har det været begrænset hvor meget vi har været sammen - i mødregruppen vel at mærke. Vi blev nemlig hurtigt enige om at mødes til spisning sammen med vores mænd. Ungerne var også med den første gang, men eftersom alle forældre er ret glade for vin, besluttede vi at lave en vinklub - uden børn. Vi har siden da haft de sjoveste aftener med lækker tre-retters menu, dejlig vin, sang (læs: skrål) og dans. Vi har det mildest talt pisse sjovt sammen og vi agter at fortsætte :-)

Dog blev vi enige om, at ungerne skulle med sidst vi mødtes, da de ikke havde været sammen i meget lang tid, og det fortrød vi på ingen måde. Vores tre dejlige piger hyggede sig gevaldigt hele aftenen, og det var ikke noget problem at putte dem efter sjov og ballade, så forældrene kunne få lidt ro. Det var faktisk så hyggeligt, at vi blev enige om at gøre det igen.

Her hygger de på en madras i stuen:

Der er kun et par måneders forskel på de tre krudtugler. Emma og Sigga er ca. 2 måneder ældre end Stella, så de er på samme niveau udviklingsmæssigt. De har fulgtes ad lige siden de blev født og det vil fortsætte i mange år frem. 

Se lige hvor små de har været

- Sigga, Emma og Stella:

EN STRID LILLE DAME

Denne unge dame satte sine forældre på prøve igår - hele dagen vel at mærke.

Hun har lige været syg i 4 dage med høj feber. Egentlig ganske tilpas, bare lidt slap og kogende varm. Det resulterede også i, at hun blev hjemme fra dagpleje tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, hvor hun blev passet af både mormor og bedstemor som kunne træde til så vi kunne komme på job. 

I weekenden forsvandt feberen og jeg tænkte at vi kunne få en dejlig rolig weekend sammen, men det blev lige modsat. 

Lørdag aften var Mike i MC klub, så jeg var alene med Stella. Vi hyggede og hun blev puttet som hun plejer. Hun vågnede en time senere og var total frisk på løjer og før hun faldt i søvn igen var klokken over ti. Søndag var vi alle tre hjemme, og for at sige det mildt så var hun noget af en strid banan som absolut ikke mente at hun skulle høre efter hvad der blev sagt. Hun smækkede med låger og skuffer og selvom hun fik et nej, så lod hun som om hun ikke hørte det - det var tydeligt at hun var på krigsstien og forsatte selvom der blev saft nej. Jeg vil gerne have øjenkontakt når jeg giver en besked og især når der bliver sagt nej så hun kan se at jeg mener det. Hun plejer at kigge op på mig første gang der bliver sagt nej, men ikke denne gang. Jeg forsøger altid at give hende et alternativ til hvad hun ellers kan lave, men intet virkede igår. Til sidst måtte jeg tage hende op på værelset som konsekvens. Det har vi ellers aldrig været nødsaget til at gøre, men jeg ved bare at det er nu vi skal gribe ind. 

Udover at hun gjorde ting som hun ikke måtte, så skulle der ingenting til før hun blev sur og tvær, slog ud efter os eller blev ked af det. Det var bare en dag der skulle overståes og både Mike og jeg havde en kort lunte igår med for lidt søvn den sidste uges tid pga. job og sygt barn. Derfor skulle der ikke meget til før glasset flød over og der blev talt med lidt for store bogstaver. Og sådan foregik det meste af vores søndag - pisse   

hyggeligt! 

Så da Stella endelig var puttet, var det op med stængerne og tv tid - troede vi... Stella vågnede efter 30 minutter og var klar til flere narrestreger. Klokken blev halv ti før hun overgav sig til søvnen. Ikke nok med at hun sov sent, så mente den lille frøken at vi skulle op 05.30 i morges. 

Egentlig så tror jeg, at alt det her energi og stædighed bunder ud i, at Stella har været hjemme i næsten en uge, hvor hun ikke har været meget ude og brænde krudt af. Jeg tror hun var ved at trænge til at komme i dagpleje og få en hverdag igen. Nu glæder jeg mig til at hente hende hjem og høre om hendes dag har været bedre end igår. 

NU MED MELLEMØREBETÆNDELSE IGEN

Dagen startede ud som den plejer; Stella og jeg stod op og spiste morgenmad, hun blev afleveret i dagpleje - glad og tilpas og jeg kørte på arbejde kl 9.00. 

Klokken blev 14.00 og en kollega kom ud og sagde at Stellas dagplejemor havde ringet. "Åh nej, hva så" fik jeg sagt og fik at vide at den var gal med hendes ører og jeg skulle ringe. Jeg fik ringet og vi aftalte at jeg skulle komme og køre hende til læge. Hendes dagplejemor var slet ikke i tvivl om at det var ørerne der gjorde ondt for Stella havde taget sig til ørerne og sagt "av av". Jeg havde fri kl 14.30 og trak den hertil, da jeg mente at den halve time ikke kunne skade. Nu er jeg endelig i job og vil ikke skuffe eller svigte, og Stella var på vej til bords for at spise efter en urolig middagslur på blot 1 time, så jeg vurderede at hun godt kunne klare en halv time endnu. 

Anyway. Jeg skyndte mig at hente hende og var der kl 

14.38. Kl 14.45 var vi hos lægen uden tidsbestilling og jeg fik at vide vi kunne sætte os og vente, men at der var lang ventetid - venteværelset var fyldt!

Stella ville kun være på min arm - STÅENDE. Hun blev sur hvis jeg satte mig ned med hende, og hun gad bare ingenting. Hun græd og var pyldret og til tider skreg hun af frustration og smerte. Jeg kunne slet ikke kende min ellers så glade pige. Lige dér følte jeg mig frustreret, magtesløs og alene. Jeg gik frem og tilbage med hende på armen og blev faktisk irriteret over at ingen i venteværelset eller skranken gjorde noget for at vi kunne komme til en læge. Jeg måtte gå frem og tilbage - ind og ud af lægehuset med en grædende lille pige som havde forfærdelig ondt i ørerne. En sygeplejerske som jeg kender lidt privat kom og spurgte til hende og jeg forklarede med tårer i øjnene. Vi fik en pakke rosiner til trøst. Bagefter skyndte jeg mig udenfor med hende og begyndte at stortude. Det var frygteligt at stå der helt alene med sit grædende barn på armen og ikke kunne gøre noget. Jeg kunne ikke ringe til Mike da han lå og sov pga arbejde, så jeg ringede til min mor som kom med det samme. Og idet min mor kom, kaldte den samme sygeplejerske på mig. Hun havde mærket min desperation og hørt hvordan Stella havde grædt, så hun ville trylle os foran i køen og 1 minut senere kom en læge ud og tog imod os. Vi kom alle tre med ind og forklarede situationen og han tjekkede begge ører og kunne konstatere at der var betændelse på venstre øre - igen.  Denne konsultation tog max 5 minutter og da vi var ude ved bilen kiggede jeg på klokken og den var 15.28. Jeg havde altså gået rundt med et grædende barn i over 30 minutter før vi kom til. Jeg er dybt forarget over at hverken de ansatte bag skranken eller folk i venteværelset ikke tog initiativ til at gøre noget så vi kunne komme foran i køen. Og ja jeg ved godt i tænker; hvorfor bankede du ikke selv i bordet og gjorde noget? Det burde jeg også, men jeg er den godtroende type og håbede derfor på at vi snart kom til eller at nogen ville hjælpe. Og generelt er jeg bare ikke typen der kan få mig selv til at banke i bordet, og jeg frygtede at jeg ville bryde sammen og lave en hel scene i min frustration. 

Nu er Stella så på penicillin og panodil i en uge, og så har jeg tænkt mig at tage hende til en rigtig ørelæge. For siden sidst hun havde mellemørebetændelse har vi gået til 3-4 tjek hos lægen fordi hun havde en smule væske på begge ører efterfølgende. Tredje gang var en akut tid fordi vi kunne se og mærke hun havde ondt i ørerne. Her var der faktisk ingen væske tilbage så de mente ikke det var ørerne hun havde ondt i. Fjerde gang var en gammel tid vi havde og den ville vi udnytte. Her fik vi igen at vide at hun havde en smule væske, men så længe det ikke var mere og hun ikke var påvirket og havde ondt, så ville de ikke gøre mere ved det. Og BANG!! Så kom denne dag! Jeg føler lidt at jeg har fejlet fordi jeg ikke har taget hende til en rigtig ørelæge. Jeg er blevet rådet til det flere gange, men da jeg jo er den godtroende type så tænkte jeg at lægen havde styr på det. Måske har lægen også gjort sit bedste, men min  mavefornemmelse siger noget andet og jeg ved at det er den jeg skal lytte til - især når det handler om mit eget barn - mit aller dyrebareste. 

Jeg håber på en rolig nat for jeg er selv blevet helt træt ovenpå dagens oplevelser. 

SOMMERVARME OG JOB

Kan I holde til varmen?

Hvor er det fantastisk dejligt med sommer hjemme i Danmark. Vi nyder det og elsker at være ude. Igår tog jeg Stella med op til hendes mormor og morfar efter dagpleje, hvor vi fik plasket i vand og hyggede hele eftermiddagen. Stella er den største vandhund jeg kender. Så snart hun ser vand skal hun hen og røre ved det. Lige pt er hun også besat af at vaske hænder. Hun har fået en skammel med to trin nede på badeværelset så hun selv kan nå håndvasken og hun ved da også hvordan man både tænder og slukker for vandet. 

Derudover skal jeg fortælle en fantastisk god nyhed; jeg blev i mandags ringet op af min seneste praktikplads som spurgte om jeg havde lyst og mulighed for at komme og arbejde hele juni + uge 31. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Jeg elskede den børnehave. Jeg faldt hurtigt ind i dagligdagen og kommer super godt id af det med både børn, personale og forældre. Den bedste arbejdsplads jeg kunne ønske mig. Jeg får lov til at være mig selv og den pædagog jeg er. Der er plads til forskellighed og vi gør alle tingene på hver vores måde. Ingenting bliver gjort ens og det smitter af på børnene som også lærer at vi alle er forskellige og gør tingene forskelligt. Jeg er vild med at alting er så frit og spontant og jeg håber at jeg en dag kan få noget fast hos dem. Jeg følte ihvertfald et klap på skulderen da de ringede og sagde at jeg havde gjort stort indtryk og at de meget gerne ville se mig igen. Jeg har altid fået ros for min måde at være på, men aldrig så meget som her. Det er dejligt at få ros, men jeg er ikke vant til så meget på én gang og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg troede ikke det var muligt at finde en arbejdsplads hvor jeg faldt så godt ind med alle, men jeg har været heldig og jeg er sindsyg glad og taknemlig for at de ville havde mig.

Nyd nu det gode vejr og hinanden. 

Sommer vibes fra mig :-)

POTTETRÆNING

Se lige den her store pige! 

Er hun klar til pottetræning?

Min mave slog helt knuder da jeg skrev overskriften til dette indlæg. Jeg ved nemlig ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det. 

Stella fylder 1,5 år i næste måned og hun har i den senere tid ofte kigget på mig og sagt; "tis". Og jeg spørger så om hun skal tisse, hvilket hun svarer ja til. 

Jeg nævnte det for Mike og han har også oplevet hende sige det. Jeg har i dag spurgt min dagplejemor, hvornår det er "normalt" at begynde med pottetræning. Hun sagde at det selvfølgelig er meget forskelligt. Stella er meget fremme i skoene med mange ting, så hun mente ikke at det var "for tidligt" at købe en potte og præsentere hende for den. Det har jeg det lidt skørt med. 

Hun nævnte også at der er en dreng i dagplejen som for nylig er begyndt med pottetræning, og han er lige fyldt 2 år. Måske Stella har taget det til sig når de har øvet i dagplejen. Hun er nemlig småforelsket i denne dreng, så alt hvad han gør, gør Stella også. Og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at Stella har set sin mor tisse på toilettet og jeg har fortalt hende hvad jeg laver. Hun fanger og forstår tit mere end vi lige regner med, og hun er meget lærenem. 

Så måske vi skulle prøve det der med potten. Det skræmmer mig lidt og jeg synes at det er et kæmpe skridt at tage, men hvis hun er klar så er jeg også.

Rigtig god dag til jer/ Xxx

P.S. Jeg sagde jo der ikke gik længe før I hørte fra mig igen :-)

JEG ER HER STADIG

Hej med jer - ja jeg er her stadig, men for pokker det er længe siden jeg har været aktiv på bloggen! 

Jeg har længe tænkt at nu skal jeg altså igang igen, men den ene dag har taget den anden, så det er desværre ikke blevet. 

Dette indlæg bliver en blandet landhandel med en lille status over hvordan landet ligger her hos os.

Siden sidst har jeg stadig ikke fundet et fast job, desværre. Jeg har dog været i en hel fantastisk praktik i en børnehave. Det bedste sted jeg længe har været! Jeg fik meget ros for mit arbejde og lederen ville hellere end gerne have beholdt mig hvis pengene havde været til det. 

Jeg søger jobs på livet løs! Jeg søger meget bredt selvom første prioritet selvfølgelig er pædagogstillingerne - både indenfor special og normal området. Der har lige været et par uger hvor jeg synes det stod lidt stille med opslåede stillinger, men nu er der pludselig kommet skub i det igen. Jeg går og afventer på at høre fra forskellige steder som jeg virkelig brænder efter at få fat i, så jeg krydser virkelig fingre for at der snart dukker noget op til mig. Jeg er mildest talt ved at få kulder af at gå herhjemme selvom jeg synes at dagene flyver afsted.

En af grundene til at dagene flyver afsted er pga Stella - og det er kun positivt ment. Hold nu op hvor går tiden stærkt med sådan en størrelse. Hun har bare den bedste alder lige nu. Hun er så sjov og så dygtig! Hun charmer sig ind på alt og alle og hun kan bare så mange til selv nu. Hun bliver halvandet år næste måned og det er jo slet ikke til at fatte! Hun løber rundt, kravler selv op på alle stole, svarer på det man spørger hende om, hun kommer og fortæller når hun har lavet adder i bleen, hun er god til at lege med sig selv og hun lærer simpelthen så hurtigt - igår lærte hun selv at trække i gummistøvler, og da det lykkedes hende første gang, ville hun prøve igen. 

Hun er et værre sludrechatol og gentager stort set alle ord vi giver hende. Lige nu er hun meget optaget af at lære navne; hendes eget navn, vores, vennernes og bedsteforældrenes. Hun er dygtig til at spise og drikke pænt - selv skeen har hun lært at vende rigtig når hun spiser youghurt. Hun forstår alt hvad man siger og hun er det mest kærlige og søde menneske jeg kender - fx i dag hvor vi kom lidt sent afsted i dagpleje og alle børn + gæstebørn sad omkring bordet til formiddagsmad, gik hun lige en runde og sagde hej til dem alle sammen før hun selv kom til bords. Så sød og betænksom. Jeg er så stolt af hende - hun giver så meget glæde hver eneste dag. 

Sidste weekend var der byfest i vores dejlige lille by - årets højdepunkt! Om fredagen havde vi Stella med til traktortræk, hvor hun mødtes med sine små veninder. Hun er meget besat af store maskiner pt; traktor, busser, lastbiler osv, så hun var ret begejstret for at komme til traktortræk. På festpladsen var der også tivoli og Stella fik sin første karruseltur - og hun skulle selvfølgelig styre :-)

Om lørdagen var der traditionen tro cykelløb i byens gader, hvor Stella igen mødtes med venner og familie som hun hyggede og legede med. Hendes morfar tog hende med hjem til middagslur så Mike og jeg kunne komme i teltet og få helstegt pattegris. Eftermiddagen udviklede sig med alkohol og kongespil i haven med gode venner, så vi måtte ringe hjem og bede mormor og morfar tage Stella til overnatning selvom det ikke var meningen. Søndag nåede Stella hjem et par timer før hun skulle afleveres hos bedsteforældrene til overnatning for mor og far skulle til revy og fest i det store telt. Så det var altså første gang hun fik to overnatninger ude, og det klarede hun selvfølgelig med bravour. Det var så den pinse og vi det frem til næste år!

Det næste der skal ske er at vi skal til bryllup hos min veninde på lørdag, og jeg glæder mig. Vi er en gruppe piger som altid har fulgtes ad siden vi var små og dette bryllup er det første i gruppen. Vi er dog et par stykker som har taget den nemme løsning og er blevet gift uden den helt store bryllupsfest, men nu kommer der en kæmpe fest med kirke, flotte kjoler, opsat hår, fest i telt, lækker mad og alt hvad der ellers hører til. Jeg glæder mig helt vildt til at komme til bryllup. Det er altså bare noget særligt og i den forbindelse var vi også til den sjoveste polterabend for et par uger siden. Dagen stod på lerdueskydning, zumba og gummibådsrally. Vanvittigt god dag - og så lige da vi havde sommervejr herhjemme med 25-27 grader så som bonus blev vi dejlig solbrændte den dag.

Ellers tror jeg ikke jeg har så meget mere på hjertet. I skrivende stund er jeg ved at skrive lidt flere ansøgninger som skal sendes afsted i denne uge og så krydser jeg altså fingre. 

Jeg lover at I snart hører fra mig igen.  God dag til jer!