Vi har endelig haft en weekend uden planer. Alligevel fandt vi hurtigt på en masse vi kunne lave.
Fredag efter dagpleje, var vi ude og købe barselsgave og spiste aftensmad på MacD.
Lørdag var vi på barselsbesøg hos Stellas lille nye grandfætter Jacob. Herefter fik vi ordnet lidt praktisk såsom støvsugning af biler, sat natborde op i soveværelset, handlet og leg i haven.
I formiddags har vi haft en lidt sløj Stella som faldt i søvn til Disney film på sofaen. Det sker ellers aldrig.
Frokosten blev spist ude i solen og i eftermiddag har bedsterne været forbi til hygge og leg på værelset. Da de tog hjem kørte vi en tur på stranden og i skoven for at holde Stella kørende indtil aftensmad. Den lille frøken faldt dog i søvn på vej hjem, men kvikkede hurtigt op igen.
Alt i alt en dejlig weekend som er foregået i et tempo vi alle kunne være med til. Jeg elsker sådanne weekender. De sidste 6-7 weekender er foregået med store fødselsdage og diverse arrangementer og Stella har været på overnatning, så denne weekend var tiltrængt - flere af dem tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar