mandag den 7. marts 2016

1 ÅRS BRYLLUPSDAG




I dag, den 7. marts 2016 er det præcis 1 år siden vi fik vores lille Stella døbt og Mike og jeg gav vores ja til hinanden. Derfor har vi i dag kunnet fejre vores 1 års bryllupsdag. Det har dog været en mandag som alle andre - Stella har været i dagpleje, jeg har været til møde i jobcenteret og Mike har sovet så han kunne tage på job i aften. Den eneste lille forskel vi har mærket er, at vi har nydt et stykke af vores lækre dåbs/bryllupskage som blev frosset ned, og den smagte lige så godt som for et år siden!

Det er nu lidt mærleligt at kunne sige at vi har bryllupsdag. Det er sådan noget som vores forældre har hvert år, men nu er det kommet til næste generation og man føler sig pludselig endnu mere voksen (læs: gammel). 

Vi har ikke valgt at give hinanden gaver, men vi var ude at spise lækkert mad med nogle gode venner i lørdags, så det blev fejret lidt på den måde. 

Fremover når vi har bryllupsdag, så er vi typerne, der hellere vil ud at spise en god middag eller tage i biffen, end at "finde på" gaver til hinanden bare fordi der er en anledning til det. Det er selvfølgelig også hyggeligt med gaver, men vi mangler ikke noget og i sidste ende sætter vi mere pris på en aften i hinandens selskab, væk fra hverdagens trummerum og have kærestetid. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar