Jeg vil blot ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul.
Min lille familie skal i år fejre jul hos mine forældre sammen med min mormor, morfar og lillebror, og vi glæder os til en hyggelig aften med dejlig mad, hygge, gaver og dans om juletræet.
Formiddagen startede med morgenmad hos mine svigerforældre og nu sover Stella en dejlig middagslur inden vi skal se dagens afsnit af Juleønsket og senere Disneys Juleshow.
Samtidig er det Stellas anden jul og i år regner vi ikke med at hun sover aftenen væk ligesom sidste år hvor hun kun var 9 dage gammel. Jeg ved ihvertfald at der er masser af gaver til at holde den lille frøken beskæftiget i noget tid.
Derudover vil jeg lige benytte lejligheden til at prale af vores lille store pige som igår tog sine første skridt, så det bliver spændende at se om hun vil danse med om træet i aften. Vi øver ihvertfald ihærdigt med hende og vi kan ikke andet end at være super stolte af hende.
Må I alle have en dejlig juleaften sammen med Jeres kære - rigtig glædelig jul!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar