Hip hip hurraaaaaaa (!!)
Denne glade trold fylder 6 måneder i dag. Nøøj hvor går tiden dog uhyggelig stærk. For et halvt år siden blev vi på dette tidspunkt installeret på patienthotellet i Viborg med vores lille baby i armene. Jeg husker tydeligt hvordan det var at få hende op på min mave efter nogle seje timer med veer, og kl 04.55 så vi vores lille pige for første gang. Hun var helt perfekt og noget så dejlig. Hun lå på min mave i et par timer på fødestuen inden hun blev målt, vejet og tjekket igennem, hvorefter hun kom over til sin far for første gang. Jeg kan stadig at stoltheden i hans øjne når han kigger på hende og viser hende frem til folk.
På hotellet kunne vi være os selv - være den lille familie som vi har drømt om så længe. Det var så surrealistisk at vi nu havde ansvaret for dette lille menneske som havde vokset sig stor og stærk inde i min mave i 9 måneder.
Mike fik hvilet sig lidt, men jeg kunne på ingen måder sove. Jeg var så høj på lykke og adrenalin og jeg nød at ligge og kigge på de to vigtigste personer i mit liv.
Herefter var det næste skridt at komme hjem og være forældre, og her er vi så i dag. Et halvt år efter den største oplevelse i vores liv. Vi er lykkelige og stolte forældre til en sund og rask pige som stortrives og som giver livet mere mening. Jeg elsker at være på barsel og stå op og tage mig af hende hver dag og være hendes mor.
Jeg glæder mig til fremtiden og se hende vokse op. Opleve de store milepæle såsom at se hende kravle, hendes første ord, se hende rejse sig op og gå og pludselig skal hun starte i dagpleje og jeg skal ud og søge job som pædagog, og så starter den travle hverdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar