Min lillebror har været hjemme fra København et par dage og det er der en lille frøken der har nydt - inklusiv mig :-)
Vi har rigtig hygget med bland selv slik, frozen yoghurt, familiehygge og grill hos vores forældre og vi sluttede søndag af med en tur i svømmehal.
Derudover blev Stella også 5 måneder midt i det hele og jeg kan bare slet ikke forstå hvor de 5 måneder blev af? Har jeg virkelig været mor i 5 måneder?!
Jeg synes virkelig lige at vi har fået hende og hun var en lille skrøbelig baby som lavede små langsomme bevægelser, man skulle passe på hovedet og man hviskede nærmest til til hinanden. Nu er hun 5 måneder og elsker at lege vildt med flyveture og kildeture og høje lyde gør det kun sjovere.
Før jeg får set mig om er min barsel ovre og hun skal starte i dagpleje!
Anyway, vi har haft nogle hyggelige dage sammen med Stellas onkel og han nød at komme hjem og se hvordan hun er vokset - og som han sagde så er det dejligt at hun nu smiler bare man blinker til hende. Hun giver så meget igen og jeg vil give min bror helt ret - hun har en skøn størrelse nu hvor hun giver så meget respons. Det er skønt at se hvordan han nyder at komme hjem og slet ikke kan vente med at se hende. Vi er så heldige at han kommer hjem igen fra på torsdag og bliver her i pinsedagene, hvilket vi allerede glæder os til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar