mandag den 27. april 2015

EN DEJLIG OPLEVELSE I SVØMMEREN




Se nu lige denne søde lille vandhund - er hun ikke skøn?

Igår fik vi os endelig taget sammen til at tage vores lille stjerne med i svømmehal. Hun elsker at bade herhjemme, så nu skulle vi altså prøve det. Alle omkring os har kun anbefalet at komme afsted, og det er også for dårligt at det ikke er sket før. Jeg havde det krav at Mike skulle med, og dermed skulle det være en weekend og de har bare været fyldt op indtil nu. Jeg ønskede at han skulle med fordi jeg synes det er en oplevelse vi kan have sammen som familie hvilket jeg ikke synes at Mike skulle gå glip af. Derudover vidste jeg ikke hvordan Stella ville tackle det så hvis hun ikke var i humør til det eller slet ikke brød sig om det, så ville jeg ikke stå alene med det hele.

Det skal siges at vi havde den bedste tur. Stella nød at komme i vandet og det var så hyggeligt at plaske rundt med vores lille pige. Mike var virkelig glad for at han tog med og det er absolut ikke sidste gang vi skal afsted. Udover at det var en god oplevelse at være i vandet, så havde stedet et familie omklædningsrum, så vi kunne være sammen om det hele. Det synes jeg virkelig er en super idé, for det er meget en mor skal ordne når man er i svømmehal. At gøre sig selv og baby klar kan tage lang tid, og især hvis baby ikke samarbejder, så er det rart at far kan hjælpe til. Vi glæder os allerede til næste gang. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar