EN AF DE DER DAGE

Selvom mine indlæg omkring det at blive mor, har virket som en dans på roser, så skal det lige siges, at det er det absolut ikke hele tiden. 

I dag er en af de dage, hvor jeg har brug for at bruge bloggen som frirum og skrive mine tanker og følelser ned.

Jeg elsker vores datter og jeg vil gøre alt for hende, men..

Ligeså dejligt det er at blive forældre, ligeså hårdt kan det næsten også blive. Vi har ellers haft en god periode, hvor Stella har sovet godt om natten og dermed også givet sin mor søvn. Jeg er alene med Stella 24/7 i hverdagen pga. M's natarbejde, så når hun har sine ture, hvor hun bare er utrøstelig i op til flere timer, så er det virkelig hårdt at være alene med hende, når der ingen aflastning er. 

I aftes/nat havde hun en af de længere ture, hvor hun var lysvågen fra da vi gik i seng ved 21.30 tiden, og der skulle ikke meget til at gøre hende rigtig ked af det - og dette kan ske lige pludselig. Hun har, som de fleste spædbørn, vrøvl med at komme ordentlig af med afføring, og vi forsøger at hjælpe hende på vej ved at "cykle" og presse hendes ben op under maven, hvilket også kan hjælpe.

Jeg synes at jeg prøvede alt for at trøste hende, men hun fandt først ro under amning kl. 04.45 i morges. I alle de timer fik vi begge kun blundet i nogle korte stunder før hun blev ked af det igen, og vi kunne starte forfra. 

Når man selv bliver træt og kan mærke på sit barn at det er overtræt, men bare ikke kan overgive sig til søvnen pga. uro i maven og gråd, så kan man som forælder godt nå meget langt ud og føle sig temmelig magtesløs. Jeg bliver ofte selv rigtig ked af det og i nat blev jeg for første gang bange for mig selv, da jeg tog mig selv i at skælde hende ud. Med dette mener jeg, at jeg bad hende temmelig højlydt om at tie stille og sove, og jeg endte hurtigt med at undskylde overfor hende, og endte selv ud i gråd.

I dag har jeg været meget præget af oplevelsen, og jeg har tudet over det mindste; dårligt fjernsyn, grå tanker og træthed. Jeg har sagt til mig selv, at dette aldrig må gentage sig. Jeg skal ikke nå derud hvor jeg bliver vred - hun kan jo på ingen måde gøre for det!

Jeg ved fra veninder med børn, at jeg ikke er den eneste der har haft det sådan, og det trøster mig på den måde, selvom det stadig ikke er iorden at skælde ud over det. Både Stella og jeg har været meget trætte i dag, så vi har fået en dejlig eftermiddagslur sammen i dag. 

Jeg må slå koldt vand i blodet og håbe på en roligere aften/nat. 

Min lille skat fortjener kun det bedste, og det agter jeg at give hende!