Den 10. december nærmer sig med hastige skridt. Nu kun 6 dage til termin! Det er slet ikke til at fatte, at det kan ske når som helst. Tænk at jeg har haft et lille menneske i maven i snart 9 måneder. Det føles som var det igår jeg stod med en positiv test i hånden.
Alle omkring mig spørger til mig, og spørger om der er optræk til noget. Når min mor ringer og jeg ikke svarer, så er hun straks i beredskab og hun vågner om natten og tror at vi er kørt afsted.
Den eneste forskel jeg kan mærke er, at det føles som om tøsen er kravlet længere ned i mit bækken. Jeg er blevet meget øm og bilder mig selv ind, at hun er ved at gøre klar til ankomst.
Når man når så langt hen som nu, kan man godt fortvivle lidt. Jeg har længe sagt at vi er mere end klar, men er vi nu det? Rent praktisk er vi, men har vi nu nået at gøre de ting som bliver begrænset med en baby?
Jeg har i dag været til sidste fødselsforberedelse, hvor snakken gik på parforholdet som nybagte forældre. Kærestetid bliver begrænset og vi får et ansvar som vi skal være fælles om, og vi skal have en ny hverdag til at fungere.
Jeg ser meget frem til de nye udfordringer for jeg er godt klar over, at det ikke blot bliver rosenrødt. Vi må tage det som det kommer og finde vores egen rytme, og jeg ved at familien altid vil træde til hvis det hele bliver lidt for presset.
Fra i morgen formiddag når M kommer hjem fra job, går han på ferie/barsel i en hel måned, og hold nu op, hvor jeg glæder mig til at have ham hjemme. Han har ikke holdt sommerferie og har derfor slået barsel og ferie sammen, så det er pæn meget tiltrængt for ham. Jeg glæder mig til det søde barselsliv sammen med min mand og kommende lille datter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar