Igår var jeg til årets første julefrokost sammen med mine savnede veninder fra pædagog studiet. Det gav samtidig anledning til at se det hus som en af dem er flyttet ind i og dermed også hendes søde old english bulldog på nu 6 måneder som jeg endnu ikke havde mødt.
Vi havde en ret med hver og jeg skulle stå for ris a la manden, hvilket jeg faktisk aldrig selv har lavet før, så det var jeg lidt spændt på. Den var heldigvis rigtig god og gik rent hjem ved alle.
Traditionen tro skulle der selvfølgelig også være pakkespil og vi fik taget en masse billeder og inden vi sluttede fik vi afsat to datoer for næste gang vi skulle ses. Allerede den 1. december mødes vi til æbleskiver for at ønske hinanden god jul, og så igen i det nye år, hvor vi holder én stor fælles fødselsdag idet vi alle lige har haft eller har fødselsdag lige om hjørnet. Det var skønt at se dem alle igen og jeg var da også først hjemme i min seng 03.30, så mor her var godt brugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar