Jeg priser mig lykkelig for at jeg har mange dejlige veninder omkring mig som jeg ikke vil undvære for noget.
To af mine aller tætteste veninder venter også barn hvilket har ført os endnu tættere sammen. Den ene skal have i november, jeg skal i december og den tredje har termin i januar, så vi kommer lige efter hinanden. Planlagt? Hmm .. :-)
Vi har nærmest allerede startet vores egen lille mødregruppe hvilket er super hyggeligt, og i aften har den stået på hygge med 'De unge mødre' på flimmeren.
Vi får snakket om alt mellem himmel og jord, men mest af alt ender samtalen sjovt nok altid i graviditets snak. Det er rart at være tæt på nogen som man kan søge råd hos og sparre sammen med. Når vi tre er sammen er der ingen der sidder og bliver træt af at høre på alt det graviditets- og baby snak, og vi kan alle tre sætte os ind i hinandens situation. Selvom vi måske kommer i en "rigtig" mødregruppe når bebserne er kommet til verden, så håber jeg at vi tre vil blive ved med at mødes og have vores egen lille mødregruppe, da vi har kendt hinanden altid og derfor kan have meget dybe og intime samtaler som man ikke kan have med hvem som helst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar