Egentlig ville vi bare renovere to værelser ovenpå, men vi går amok og tager gangen med nu hvor vi er igang. Det bliver derfor lidt dyrere og kommer til at tage mere tid, men så er det gjort og det er jeg sikker på at vi bliver glade for i sidste ende.
Der vil blive lagt fyr plankegulv i alle tre værelser samt gangen så det hele bliver ens og sammenhængende. Dørene skal derfor hæves og vi skal have gips plader på alle vægge og dernæst tapet. Det hele bliver malet hvidt og det samme gør lofterne.
Overetagen har været lejet ud som lejlighed så derfor er der køkken i gangen som M har været igang med at pille ned. Når alt er lavet tror jeg at vi sætter et skrivebord op i gangen samt nogle hylder og laver et lille kontor hjørne.
Det er et større projekt men heldigvis har vi familien som vil hjælpe og M's kammerat som er tømrer kommer og lægger gulv som det sidste.
Jeg glæder mig helt vildt til at komme ordentlig igang og se hvordan det kommer til at se ud. Jeg vil løbende opdatere på bloggen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar