søndag den 1. december 2013

WEEKEND MED FØDSELSDAG

Glædelig 1. december her på bloggen. 
Jeg har brugt min weekend på at holde fødselsdag for mig selv. Weekenden er gået afsindig hurtig, og nu ligger en meget træt Maria på sofaen og er tæt på en eftermiddagslur. Men inden da vil jeg lige fortælle lidt om min fødselsdag efterfulgt af lidt billeder. Fredag aften hyggede Mike og jeg hjemme. Jeg fik dækket bord i spisestuen til søndag hvor familien ville komme til brunch. Lørdag den 30. november (min fødselsdag), stod vi op og fik rundstykker, og af Mike fik jeg disse lækre ting fra Kähler;
 
Efter morgenmad, tog vi et smut på juleindkøb, og da vi kom hjem gik der ikk længe før mine forældre og en kær veninde kom til kaffe og kage. Min veninde havde denne smukke buket med til mig; 
Af mine forældre fik jeg dette smukke armbåndsur fra Marc Jacobs som jeg længe har været forelsket i plus de to Love Song Kähler vaser som jeg fik før tid; 
Lørdag stod ellers på forberedelse til søndag. Jeg stod i køkkenet i et par timer og fik gjort lidt rent - og med en syg Mike, var der ekstra meget at se til, selvom han var god til at hjælpe. Jeg er en planlægger og laver små lister for at huske det hele, og jeg kan på ingen måde sætte mig og slappe af før tingene er ordnet. Så jeg var pænt smadret efter aftensmad. Det havde været en lang og faktisk også hård dag. 
1. december startede ud med gæster til brunch, hvor jeg havde lavet buffet i køkkenet med sramble eggs med pølser og bacon, små pandekager, frugt, brød, pålæg, hjemmelavede hindbærsnitter, romkugler og banankage;
Af min mormor, morfar og bedstemor fik jeg lidt mere Maileg til samlingen;
Af min lillebror og svigerinde fik jeg det høje lyshus fra Kähler; 
Og af mine svigerforældre havde jeg fået penge til at snoldre for til Maileg lagersalget som jeg har nævnt i et tidligere indlæg. For at genopfriske, købte jeg blandt andet små ophæng til troldegren og juletræ samt den store kalendernisse; 

Nu er der ryddet op efter gæster og så skal eftermiddagen nydes på sofaen. I aften kommer min lillebror og svigerinde til hygge, og de har røbet at de har en lille overraskelse ;-) 
Med dét sagt vil jeg ønske jer en dejlig 1. december - nu er julen for alvor rykket nærmere og jeg glæder mig som et lille barn! 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar