tirsdag den 27. maj 2014

FRA ÉN GENERATION TIL EN ANDEN




Dette fine sæt hjemmestrik bar jeg hjem fra sygehuset for over 23 år siden. Det er lavet af min oldemor specielt til lejligheden. Jeg har senere brugt det som dukketøj, og alligevel står det så fint og pænt som var det nyt. Det er nu fundet frem igen og blevet vasket, så vores lille baby også kan blive transporteret hjem fra sygehuset i det. 

Jeg elsker tanken om at genbruge! Tanken om at det er mit barns tip-oldemor som har strikket det - jeg har båret det, og nu skal mit eget barn bære det. 

I klapbukserne vil jeg have erstattet de gennemsigtige knapper med lyse træknapper for at sætte mit eget præg på det. 
Til sættet mangler der en hue og små vanter men det håber jeg lidt på at min bedstemor og svigermor kan være behjælpelig med, da de er super kreative med et par strikkepinde. Det er især en nødvendighed med dette tilbehør eftersom vi nu kender datoen for termin som hedder den 11. december. 




mandag den 26. maj 2014

ET SKRIDT VIDERE



I lørdags stod den på havearbejde med hjælp fra både mine forældre og svigerforældre. 

Udover at der blev fjernet afsindig meget mos og ukrudt fra fliser og bede, så skete der også lidt mere med det sted vores drivhus stod. Her er der igangsat projekt legeplads med sandkasse og en form for gyngeststiv til vores kommende barn.

Der blev knoklet fra kl. 9.00-16.30 i lørdags og jeg er stadig øm efter den lange dag. 

Jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat når vi kommer der til :-)

Takker min dejlige familie for den store indsats! 




fredag den 9. maj 2014

NEUTRALT BABYTØJ



Hvor er det svært at styre sig når man kommer forbi en forretning med baby lækkerier. 
Idet vi ikke kender kønnet på baby, så er det heldigvis let at købe neutrale farver som kan bruges til både dreng og pige. 

Jeg er generelt ikke til farver og slet ikke stærke farver, så baby kommer ikke til at skrige af hvilket køn det er. Selvfølgelig må man godt kunne se at det er en dreng eller pige, men jeg er altså mest til de sarte og dæmpede farver. 

Vi vil begge gerne vide kønnet, så vi bedre kan forberede os på det hele, men der går lige lidt endnu, så jeg fortsætter den neutrale stil :-)



mandag den 5. maj 2014

BABY PÅ VEJ



Efter en alt for stille tid på bloggen, er det nu tid til forandring. 
Jeg er nu klar til at afsløre hvad min og M's fremtid bringer - vi skal være forældre! 

Det er meget surrealistisk stadigvæk idet jeg kun er 9+0 uger henne i dag. Ihvertfald når jeg selv regner efter. 

Jeg skal snart til mit andet lægebesøg (det første var da jeg fik det bekræftet), så denne gang skal jeg have lavet vandrejournal og have en snak om det hele. Her får jeg også sat en foreløbig dato for termin, hvilket jeg er ret spændt på. Jeg har selv regnet frem til at det bliver sidst i november - muligvis start december. 

Grunden til at der har været meget stille på bloggen er også at jeg de sidste tre uger har haft det rigtig skidt med daglig kvalme og opkast samt ingen appetit. Det går dog stille og roligt bedre. 
I stedet for det er hele dagen med kvalme er det nu god gammeldags morgenkvalme med opkast og så får jeg det efterhånden lidt bedre op ad dagen og der kommer også lidt mere appetit. 

De første der fik den glædeligt nyhed at vide var de kommende bedsteforældre og onkler, og herefter fik vi det fortalt til olderne. Igår offentliggjorde vi det så på hhv. facebook og instagram. Det er en kæmpe lettelse at få det sagt - især når man ikke er helt på toppen og har været nød til at skjule det ved eksempelvis at melde afbud til nogle ting. 

Vi ser begge frem til et glædeligt forløb og i det hele taget hele processen med scanninger, indkøb m.m. 

Ha' en dejlig uge her i blogland :-)