fredag den 28. februar 2014
onsdag den 26. februar 2014
DAY BY BIRGER MIKKELSEN
Jeg er simpelthen så glad for min nyeste taske fra Birger Mikkelsen. Jeg bruger den til rigtig mange forskellige ting. I dag har jeg valgt at tage den med i skole til min computer m.m. Den er dejlig rummelig og komfortabel at have på skulderen. Derudover er jeg bare rigtig glad for at jeg valgte den i sort, selvom den findes i mange fede farver.
Sort er praktisk og passer bare til alt - lets face it!
søndag den 23. februar 2014
SÅ BLEV HUN FEJRET
Som nævnt i seneste indlæg skulle min mormor fejre sin 70 års fødselsdag. Jeg skal lige love for det blev gjort med manér. Vi startede kl 13.00 og fik tre retter mad, masser af øl og vin, og til sidst skrub af suppe. Min mormor blev rørt til tårer da hendes ældste barnebarn rejste sig op og fortalte, at gaven fra os børnebørn, oldebørn og påhæng, var en buket blomster, men at vi synes det var fesent med en enkelt buket, så vi havde fået den til at holde i et helt år, ved at der bliver leveret en buket hver måned i et helt år. Dejligt at se hun blev så glad, og man kunne ikke undgå selv at få tårer i øjnene.
Vi havde en fantastisk god fest, og da vi til sidst ikk synes at personalet skulle sidde og vente på at vi smuttede, besluttede vi os for at feste videre hjemme hos mine forældre. Her blev der drukket, sunget og danset som var det en nytårsaften. Folk var mildt sagt pisse fulde, og min mormor og morfar nød det og sluttede med en dans og et kys som ovenstående billede viser. Klokken blev 00.00 og det blev sunget fødselsdagssang for min mormor da det er i dag hun fylder de 70 år. Festen sluttede herefter kl 00.30 og hvor er det fantastisk at man i den alder stadig kan feste og holde næsten 12 timer sådan en dag.
Ikke mindre end en fantastisk god dag, men knap så god i dag..
Xoxo
onsdag den 19. februar 2014
KÆRESTE MORMOR
Min kære mormor fylder 70 år, og familien er derfor inviteret til fødselsdag på lørdag.
Min mormor betyder alverden for mig. Hun har altid været der for mig, passet mig når jeg var syg, trøstet mig når jeg har været trist og givet gode råd med på vejen. Hun er et fantastisk menneske med hjertet på det rette sted. Hun har humor og siger tingene som de er, og er aldrig bleg for at sige sin mening.
Jeg ser frem til at fejre min skønne mormor og give hende en en dejlig dag i familiens selskab.
Hun vil altid have en særlig plads i mit hjerte..
lørdag den 15. februar 2014
PICTURES
Billeder har stor betydning for mig. Jeg har en del til at pryde vores hjem af diverse begivenheder, alting og ingenting.
"Et billede siger mere end 1000 ord"
Dette udtryk har forfulgt mig i mange år, og jeg forsøger at leve efter det. Jeg elsker at forevige et såkaldt "moment" med et foto.
For det første elsker jeg at fotografere mine nærmeste venner og familie eller bare et simpelt motiv fra min hverdag fra forskellige vinkler og perspektiver.
For det andet elsker jeg lige så meget at gennemse alle mine fotos efterfølgende, lege med lys, skygge og farver. Jeg går med en lille drøm om at blive fotograf i min fritid - som en lille hobby.
Derudover er jeg så heldig, at have en skøn veninde som har hængt ved fra barns ben, som er lige så vild med at fotografere som jeg. Vi elsker at vi begge elsker dette og går op i det med krop og sjæl. Vi bruger sommetider tid sammen til at afprøve nye ting og fotografere sammen, og på den måde bruge hinanden som motiv. Vi er begge ivrige efter at finde inspiration på nettet for at udvide vores horisont og afprøve noget nyt.
I dag har vi fået afprøvet lidt nyt, og mine søde læsere skulle ikke snydes for et par eksemplarer.
fredag den 14. februar 2014
HAPPY VALENTINE
Love is in the air!
Hvis I ikke kan klare et rosenrødt indlæg, vil jeg advare Jer på forhånd.
I dag er det valentinsdag, hvilket egentlig ikke er noget vi plejer at "fejre", men jeg kom i dag hjem til et tomt hus. Dog stod ovenstående overraskelse klar til mig på køkkenbordet. Den sødeste kærlighedsbuket fra min egen skat. Selvom farverne normalt ikke er min stil, så har han været super betænksom og købt en buket med romantiske kærlighedsfarver og det betyder alverden for mig. Ikke nok med det, havde han vedlagt en lille seddel med de få ord som jeg elsker at høre. Mere nøjagtigt og ligeud kan det ikke siges. Det var en fantastisk overraskelse at komme hjem til, og jeg vil virkelig nyde denne buket.
TUSIND TAK SKATTE!
Jeg er simpelthen så heldig!
❤️ HAPPY VALENTINES DAY ❤️
torsdag den 13. februar 2014
MIN ELSKEDE MARC
Mike har fået en rival. Hans navn er Jacobs... Marc Jacobs. Jeg siger det som det er; jeg er forelsket i mit ur fra Marc Jacobs. Der er noget råt over den samtidig med at det er feminint. Den kraftige lænke og den store urskive gør den en smule maskulin, men det feminine design med sten hele vejen rundt om skiven gør den elegant og feminin. Jeg bruger den oftest til festlige lejligheder, men den sniger sig mere og mere ind i dagligdagen og giver et fedt udtryk og giver mit sommetider kedelige outfit et pift.
FORÅRET ER PÅ VEJ
Er det kun mig, eller bliver man ikk bare total glad i låget når man finder de her små hvide blomster stikke op af jorden? De har længe været på vej pga. den forholdsvis milde vinter, men nu skal jeg love for at de springer ud rundt omkring. Jeg var en tur i haven igår og plukkede et par stykker til indendørs opmuntring. Nu står de fint i en lille vase og fortæller mig at foråret er på vej.
onsdag den 12. februar 2014
MERE VOLBEAT
V O L B E A T !!
Så mødes vi sgu igen. Jeg var til Volbeat koncert i Boxen i Herning den 23. november 2013. Nu har jeg søreme bestilt billet til til koncert i Horsens statsfængsel den 2. august 2014. Denne gang bliver det ren tøsetur, da jeg skal afsted med min veninde som er min trofaste følgesvend når det gælder Volbeat.
Volbeat har annonceret på deres facebook profil, at koncerten er rykket udenfor fængslet og på den måde fik vi andre chancen for at få billet, så vi slog til uden tøven. Jeg glæder mig SÅ meget til årets vildeste koncert oplevelse!! Kom sommer - kom august :D
INSTA AFHÆNGIG
Jeg er en nørd når det gælder de sociale medier som Facebook og Instagram. Jeg er størst tilhænger af Instagram, og bruger det mere end jeg bruger min facebook. Jeg er glad for at tage billeder, og jeg vil gerne dele mine øjeblikke og inspirere, hvilket jeg gør via IG. Billederne repræsenterer min hverdag - alt fra veninder, mad, fest, alting og ingenting, og ikke mindst boligindretning. Jeg følger selv mange på IG som inspirerer på boligfronten og jeg forsøger selv at skabe lidt inspiration gennem billeder fra min bolig ned til små detaljer.
Følg gerne med ved at søge på navnet: Mariaborregaard ;-)
tirsdag den 11. februar 2014
MY HAIR
Jeg har i dag gjort noget godt for mig selv og mit hår. Min søde kusine som er frisør, har klippet mine spidser og lavet smukke reflekser i mit hår. Jeg har kæmpet længe for at få langt hår og samtidig at få min egen hårfarve. Nu har jeg så haft min hårfarve i noget tid, og da det er temmelig langt, er det faktisk gået hen og blevet ret kedeligt. Jeg har beholdt det lange hår, men valgt at få lavet reflekser i en lysere tone for at give mit hår liv. Resultatet er jeg super tilfreds med og det er smukt med et naturligt spil. Jeg ville gerne have haft et før billede, men det blev glemt i farten.
søndag den 9. februar 2014
FLERE LISTER
Jeg har brugt min eftermiddag på at starte projekt; male fodlister i køkken og stue. Jeg er halvvejs i køkkenet, og med ferie i næste uge, skal jeg nok få tid til at gøre det færdigt.
lørdag den 8. februar 2014
THOSE CARDIGANS
Jeg er storforbruger af lækre lange cardigans. Det er noget af det første jeg spotter i en tøj forretning. Idet jeg er en høj pige, finder jeg lange klæder tiltrækkende. Jeg har købt denne lækre cardigan i Vero Moda og findes i flere farver. Enten er denne model stor i størrelsen, eller også har mit lille vægttab påvirket min størrelse. Jeg jublede ihvertfald da jeg prøvede denne i samme størrelse som jeg plejer, men fandt den en anelse for stor, og måtte derfor købe en nummer mindre.
onsdag den 5. februar 2014
MERE KOBBER
Jeg er jo så heldig at være ejer af denne smukke thermokande fra Stelton som vi fik i julegave. Jeg synes ganske enkelt, at den er smuk med smuk på. Jeg kan endog ikke nænne at gemme den ind i et skab, så den står fremme i spisestuen. Jeg ønsker mig en nummer to, da vi ofte har mange gæster til kaffe, så en enkelt kan vi ikke nøjes med.
tirsdag den 4. februar 2014
GRAPE KUREN
MY FAVORITE
Orkidéer er og bliver min favorit. Jeg har stort set altid haft hvide, men den violette på øverste billede kaldte bare på mig, da jeg var en tur i Bilka i går - og så til sølle 49kr. Den er 2-grenet og har en perfekt form, og står så fint i min nyindkøbte hvide skjuler. Den fik pladsen i stuen hvor den hvide stod, så den hvide fik pludselig en ny plads i spisestuen, hvor jeg egentlig synes den passer super godt til, og hvor jeg allerede har to store hvide i min vindueskarm.
Hvad er jeres favorit?mandag den 3. februar 2014
DET SIDSTE RÆS
Så er jeg startet på 7. og sidste semester i min uddannelse som pædagog. Det er pludselig til at se en ende på det hele nu. Jeg er så skoletræt og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at at det er slut. De sidste 5 måneder bliver et helvede med opgaver og eksaminer, men det går forhåbentlig hurtigt og det bliver godt i sidste ende. Jeg skal aflevere min specialiseringsopgave på fredag inden kl 10, og når den så er ude af verden står den på en uges tiltrængt ferie inden det for alvor går løs.
søndag den 2. februar 2014
MALING GØR MEGET
Måske det er lidt svært at se, men jeg har i dag igangsat et nyt projekt: at male fodlister hvide. Jeg er startet i spisestuen da det er et rum for sig og overskueligt at få gjort færdigt på samme dag. Jeg bryder mig ikke om den træfarve der ses på øverste billede, og hvid kan bare gøre alt flot, og så hænger det mere sammen med de hvide døre vi har.
Jeg vil ligeledes rigtig gerne have malet vores træfarvede fodlister i køkken og stue, men disse rum hænger sammen med en bue indgang uden dør, så det vil jeg gerne Mike kan hjælpe mig med - her er også flere møbler at rykke rundt med for at komme til, så det må blive en weekend hvor vi har fri til det.
Jeg er rigtig glad for resultatet i spisestuen og det var hurtigt ordnet da malertapen var kommet på. Nu har jeg lidt malerhjerne og skal heldigvis lave et nemt aften måltid til os, og så hedder det sofahygge inden den står på en lang skoledag i morgen nu hvor praktikken er slut. Go' søndag kære læsere. Xoxo :)
ROYAL COPENHAGEN
Jeg er simpelthen gået hen og blevet så forelsket i det hvide stel da Royal Copenhagen. Jeg havde ellers sagt til mig selv, at det var for dyrt til mit SU budget, men hold nu kæft hvor er det bare smukt. Jeg har helt bevidst ikke tallerkner med på billedet, da vi har hvide firkantede tallerkner til pæn brug i forvejen som jeg ikke vil skifte ud, og jeg tænker at det sagtens kan passe med det her hvide porcelæn fra RC. Det startede egentlig med krusene på ovenstående billede, da jeg er træt af, at vi har 3 forskellige slags krus og ingen af dem har jeg til 12 personer som jeg har samlet tallerkner til. Nu har det så udviklet sig til det som I kan se på billedet. Det hele skal være hvidt så det hele kommer til at passe lidt bedre sammen.
Abonner på:
Opslag (Atom)