For et halvt år siden bestilte Mike og jeg billetter til en koncert med et band som vi begge elsker; nemlig det danske succesfulde rockband, Volbeat.
Da Mike og jeg fandt sammen for over 6 år siden, lyttede han blandt andet meget til dette musik, og det er hans skyld at jeg gennem årene er blevet kæmpe fan. Det er super fedt, at vi har dette til fælles så vi netop kan tage ud og opleve den slags sammen.
Koncerten foregik i Jyske Bank Boxen i Herning, hvilket var en oplevelse i sig selv. Vi ankom til koncerten sammen med gode venner og vi havde den fedeste koncertoplevelse som jeg ikke glemmer foreløbig. Og så gør det absolut heller ingenting at bandets forsanger; Michael Poulsen er pivfræk når han trykker den af på scenen med sin guitar og mikrofon :)